Bæredygtig ledelse

Bæredygtig ledelse: Med afsæt i bæredygtig og grøn omstilling understøtter AGrENDA virksomheden i arbejdet med at udvikle dens ledere og medarbejdere samt sætte trivsel i fokus. Dette skal på den ene side styrke virksomhedens sammenhængskraft i den bæredygtige og grønne omstilling, og på den anden side mindske frafald og fravær blandt ledere og medarbejdere og på den måde gøre virksomheden mere bæredygtig.
AGrENDA rådgivning workshops foredrag bæredygtighed grøn omstilling

Bæredygtig ledelse stiller skarpt på ledere og medarbejdere i virksomheden. Med afsæt i bæredygtighed og grøn omstilling er der to vinkler, som virksomheden kan fokusere på. Den ene vinkel kalder vi det organisatoriske. Her handler det om at skabe en grøn og bæredygtig kultur blandt medarbejdere og ledere, så disse bidrager konstruktivt til virksomhedens bæredygtige og grønne omstilling. Den anden vinkel kalder vi trivsel blandt ledere og medarbejdere. Her handler det om at skabe en sund kultur og positivt miljø på arbejdspladsen, hvor ledere og medarbejdere trives, så de i fællesskab bidrager til at løfte virksomheden. Det kan ofte være svært for virksomheder selv at udføre disse tiltag, fordi ledere og medarbejdere ofte har forskellige agendaer – Desuden kan det være svært at få de forskellige parter til at sige, hvad de virkelig mener og ønsker af frygt for at miste sit job eller blive ekskluderet af fællesskabet. Et af de vigtigste elementer i forhold til trivsel handler om medarbejderudvikling. AGrENDA er eksperter i bæredygtig ledelse, og vi er derfor den oplagte samarbejdspartner til at hjælpe jer med at styrke virksomhedens sammenhængskaft og understøtte jeres bæredygtige og grønne omstilling.

AGrENDA bæredygtighed og grøn omstilling

Det organisatoriske arbejde med bæredygtig ledelse går i dybden med kulturen i virksomheden samt dens systemer og processer. Her skal den bæredygtige og grønne omstilling gøres til omdrejningspunktet, fordi det på den måde bliver en del af virksomhedens identitet og dermed en integreret del af ledere og medarbejders måde at arbejde og tænke på. Der er forskellige mulige tiltag, som kan styrke denne kultur, hvor man blandt andet kigger nærmere på virksomhedens rekrutteringsprocesser samt træning og udvikling af ledere og medarbejdere. Desuden har forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager også stor indflydelse – Dette er også en del af arbejdet med leder- og medarbejdertrivsel.

I overgangen mellem AGrENDA’s vinkel på det organisatoriske og trivsel finder vi videndeling, fordi det er en vigtig del i arbejdet med at gøre virksomheden bæredygtig og grøn. Vores erfaring er, at rigtig mange virksomheder har medarbejdere, der besidder en enorm mængde viden, som ikke formår at blive delt med ledere og kollegaer eller ført videre ved fratrædelser. Denne viden er alfa og omega for virksomheden og dens fremtid, idet det kræver mange ressourcer at oparbejde den viden på ny (hvis det overhovedet er muligt) – Derudover kan den viden være relevante andre steder i virksomheden, som på den måde kan anvendes til at gøre virksomheden mere bæredygtig og styrke sammenhængskraften. Videndeling er placeret her i overgangen, fordi der både kan være organisatoriske (systemer og processer) og trivselsgrunde til, at denne viden ikke bliver delt og måske endda går tabt.

AGrENDA rådgivning workshops foredrag bæredygtighed grøn omstilling

Når trivsel hænger sammen med bæredygtig ledelse, skyldes det, at et dårligt arbejdsmiljø kan føre til mistrivsel. Dette kan være en kostelig affære på flere måder, da det både kan betyde højere fravær, manglende videndeling samt nedgang i motivation og produktivitet. Et dårligt arbejdsmiljø kan ligeledes opstå, fordi den enkelte medarbejder føler sig overset eller forbigået i forhold til efteruddannelse og udvikling. Det er derfor vigtigt at arbejde med virksomhedens arbejdsmiljø ved at stille skarpt på den enkelte medarbejder og funktion samt samarbejdet mellem medarbejdere og mellem ledere og medarbejdere. Dette arbejde skal styrke trivslen og dermed arbejdsmiljøet i virksomheden, og på den måde få alle til at tage ejerskab og bidrage til virksomhedens bæredygtige og grønne omstilling.

Alt i alt kan bæredygtig ledelse være et omfattende og svært område at navigere i som virksomhed. Der er mange områder som hænger sammen og krydser hinanden, så det kræver, at man som virksomhed holder tungen lige i munden. AGrENDA er eksperter i bæredygtig HR og ledelse, og vi kan derfor understøtte virksomheden i sit arbejde med ledere og medarbejdere i forhold til bæredygtighed og grøn omstilling.

AGrENDA bæredygtighed grøn omstilling